Brandvæsen kaldt ud til melding om røglugt i Bilka
Opdateret version
Vi har opdateret teksten klokken 14.34 med en udtalelse fra brandvæsenets operationschef.
Østjyllands Brandvæsen modtag lørdag klokken 13.40 en melding, der gik på bygningsbrand i butik.
På billeder fra Bilka i Tilst kan man se, at brandfolk bærer en stige ind.
- Der blev slået alarm, fordi man kunne lugte røg i vareudleveringen. Den der lidt svedne lugt fra et el-apparat. Vi konstaterede, at en elektrisk komponent var sveden af, og det resulterede i lugten. Der er ikke så meget mere i det, og vi er på vej hjem igen, siger Kent Winther, operationschef hos Østjyllands Brandvæsen til TV2 Østjylland.
Butikken blev ikke evakueret i forbindelse med brandalarmen.